Jeg sang “Solen er så rød mor” for Carl i går. Allerede ved første vers, lukkede han øjnene og faldt hen. Kort efter sad jeg med tårene trillende ned ad kinderne og et kæmpe savn til min egen mor. Hun sang den sang for mig, så ofte. Jeg sov altid midt i første vers. Hvor er det dog urimeligt, at Carl ikke kommer til at møde sin mormor. sorg